Flere kontroller og hårdere konsekvenser: Regeringen styrker kontrollen af dyrevelfærd markant
Safety Classified by Officially
Indholdet er leveret af Justitsministeriet.
Regeringen vil mere end fordoble antallet af tilsynsførende, gennemføre langt flere dyrevelfærdskontroller og som udgangspunkt gå fra én til to tilsynsførende på hvert kontrolbesøg. Det er nogle af hovedelementerne i regeringens akutplan med 15 initiativer, der skal styrke kontrollen med dyrevelfærd.
Rigsrevisionens beretning fra april 2026 tegnede et alvorligt billede af dyrevelfærden i de danske grisestalde og af en kontrol, der ikke har fungeret godt nok. Samtidig har et kasseeftersyn, som justitsminister Nicolai Wammen bestilte, da han overtog ressortansvaret for dyrevelfærdskontrollen, for nylig vist, at der i 2025 og til midten af 2026 udestår 1.500 opfølgende kontroller, som ikke er blevet gennemført som planlagt.
Der tegner sig et tydeligt billede af, at der ikke har været tilført nok ressourcer til kontrollen, og at kontrollen med dyrevelfærden ikke har været god nok. Derfor præsenterer regeringen nu en samlet akutplan, der skal sikre bedre dyrevelfærd.
Med den nye akutplan, som indeholder i alt 15 initiativer, vil regeringen styrke indsatsen bredt med flere kontroller, højere kvalitet i kontrollen og skærpede konsekvenser for dem, der bryder reglerne.
Vi har set alt for mange omgåelser af reglerne for dyrevelfærd – og alt for meget, der ikke tåler dagens lys. Når dem, der holder dyr, ikke lever op til deres ansvar, så skal hammeren falde. Det duer ikke, at vi på papiret har ambitiøse regler for, hvordan dyr skal behandles, hvis kontrollen ikke virker godt nok i praksis. Kontrollen med vores dyrevelfærd har ikke haft de nødvendige ressourcer og medarbejdere. Med akutplanen ser vi nu frem til en meget markant styrkelse af kontrollen med dyrevelfærden i Danmark. Blandt andet vil vi mere end fordoble antallet af medarbejdere, der skal kontrollere, at alt foregår, som det skal, sende to tilsynsførende ud på hvert kontrolbesøg og øge kontroltrykket med 50 procent.
This is an extract. The publication continues at the source.
Source: Government of Denmark (regeringen.dk).
Read the original at the source: https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2026/flere-kontroller-og-haardere-konsekvenser-regeringen-styrker-kontrollen-af-dyrevelfaerd-markant/
Officially imported this from Government of Denmark (regeringen.dk)’s own source and shows an extract. If you work there, claiming the profile and verifying the domain lets you choose to show the full text here.
Provenance
- Organization
- Government of Denmark (regeringen.dk) — imported from official source
- Official source
- https://www.regeringen.dk/umbraco/api/DynamicRss/GetRss/?pageId=14895&moduleId=5e94f9ea-f2f4-400e-9b75-1ebe8660a6c2 RSS
- Imported
- October 03, 2026 20:37
- Versions
- 1 recorded
- Identity
-
https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2026/flere-kontroller-og-haardere-konsekvenser-re...