Pressemøde om nye PISA-resultater
Education Classified by Officially
Statsministeren: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet, hvor det i dag skal handle om de meget bekymrende resultater, vi netop har fået for børns evne til at læse og regne. Og som, sagt lige ud, er dybt, dybt alarmerende læsning.
På trods af årtiers indsats for at løfte den danske skole, ja, så sakker vi nu bagud, også sammenlignet med andre lande. Vores børn er blevet dårligere til at læse og regne, de er blevet dårligere til naturfag, og de er blevet dårligere til at koncentrere sig. Og det er selvfølgelig på alle mulige måder stærkt foruroligende.
Og jeg tror, at det store spørgsmål som alle stiller sig i de her dage er selvfølgelig: Hvad er gået galt? Og på svære spørgsmål er der jo sjældent kun ét svar.
Jeg må indrømme, at jeg ikke selv er i tvivl om, at resultaterne har en tæt sammenhæng med det forhold, at vi i Danmark har et af de mest digitaliserede børneliv i verden. Vi som voksne har tilladt, at børn og unge bruger alt for mange timer om dagen foran en skærm. De sociale medier skaber afhængighed, de ødelægger vores alle sammens evne til at koncentrere os, de ødelægger vores evne til at fordybe os, og det har selvfølgelig også en sammenhæng med den mistrivselskrise, der er, især i den vestlige verden.
Det er blandt andet derfor, at regeringen har foreslået, at sociale medier kun tillades for børn, der er fyldt 15 år. I fritidslivet er mobiltelefonerne blevet en farlig konkurrent til alt det, der er godt: fysisk samvær, aktiviteter, sport. Og i skolerne har de i alt for lang tid fået lov til at forstyrre undervisningen og venskaberne og skabt uro.
This is an extract. The publication continues at the source.
Source: Government of Denmark (regeringen.dk).
Read the original at the source: https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2026/pressemoede-om-nye-pisa-resultater/
Officially imported this from Government of Denmark (regeringen.dk)’s own source and shows an extract. If you work there, claiming the profile and verifying the domain lets you choose to show the full text here.
Provenance
- Organization
- Government of Denmark (regeringen.dk) — imported from official source
- Official source
- https://www.regeringen.dk/umbraco/api/DynamicRss/GetRss/?pageId=14895&moduleId=5e94f9ea-f2f4-400e-9b75-1ebe8660a6c2 RSS
- Imported
- October 03, 2026 20:37
- Versions
- 1 recorded
- Identity
-
https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2026/pressemoede-om-nye-pisa-resultater/