Statsministeren skal drøfte styrket europæisk forsvar i Paris og deltage i Bastilledagen

Imported from official source

Announcement

Statsministeren mødes den 13. og 14. juli med en lang række stats- og regeringsledere i Paris. Her deltager de i et møde i koalitionen af villige, som den franske præsident Emmanuel Macron er vært for. Stats- og regeringslederne skal blandt andet drøfte støtte til Ukraines luftforsvar og koalitionens videre arbejde med sikkerhedsgarantier.

”De seneste uger er vi igen og igen vågnet til nyheden om voldsomme russiske angreb mod ukrainske byer. Missiler og droner, der rammer boligblokke og dræber uskyldige civile. Derfor skal vi levere mere militær støtte. Så ukrainerne kan forsvare sig effektivt mod Ruslands brutale krig,” siger statsminister Mette Frederiksen og fortsætter:

”Ukraine har akut behov for luftforsvar. Samtidig skal vi skrue markant op for den europæiske produktion. Så Ukraine får det luft- og missilforsvar, de har brug for. Og som den europæiske oprustning kræver. Derfor ser jeg frem til at drøfte samarbejdet om et styrket ballistisk missilforsvarssystem med mine europæiske kollegaer.”

Efter mødet er Frankrigs præsident vært ved en statsmiddag i præsidentpaladset forud for Bastilledagen tirsdag den 14. juli.

På nationaldagen vil statsministeren desuden overvære den traditionsrige franske militærparade på Concorde-pladsen. Temaet for årets parade er ”Europas strategiske opvågnen”, som afspejles i deltagelsen af flere europæiske landes militær. Herunder det danske forsvar, der repræsenteres ved Flyvevåbnet og Den Kongelige Livgarde.

This is an extract. The publication continues at the source.

Read the original at the source: https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/2026/statsministeren-skal-droefte-styrket-europaeisk-forsvar-i-paris-og-deltage-i-bastilledagen/

Officially imported this from Prime Minister's Office (Denmark)’s own source and shows an extract. If you work there, claiming the profile and verifying the domain lets you choose to show the full text here.

Provenance

Organization
Prime Minister's Office (Denmark) — imported from official source
Official source
https://www.stm.dk/umbraco/api/DynamicRss/GetRss/?pageId=20075&moduleId=025c2a58-448d-435e-8fd0-e00773716420 RSS
Imported
October 03, 2026 20:37
Versions
1 recorded
Identity
https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/2026/statsministeren-skal-droefte-styrket-europ...

Officially records where a publication came from, not whether it is true. Imported records are reproduced from an organization's own official source.