Regeringen præsenterer 2035-plan: Et stærkt Danmark i en usikker verden

Imported from official source

Announcement

Verden er på kort tid blevet mere usikker og mindre tryg. Vi står med markante nye udfordringer i forsvars- og sikkerhedspolitikken, i den globale handels- og klimapolitik og i forhold til Danmark og Europas position i verden. Med 2035-planen prioriterer regeringen midlerne til at tage hånd om velfærden og de vigtige udfordringer, der ligger foran os.

Danmark har et stærkt økonomisk udgangspunkt – det er ikke mindst afgørende i den usikre situation. Rekordmange går hver dag på arbejde, og sammen med dygtige danske virksomheder skaber det vækst og velstand. Vi har en høj levestandard, sunde offentlige finanser, lav offentlig gæld og offentlige overskud for niende år i træk – de seneste seks med det højeste overskud i EU. Retter man blikket ud i verden, vil man ikke finde mange lande med så stærkt et udgangspunkt. Dansk økonomi er en europæisk succeshistorie.

Men verden er i konstant forandring, og i de seneste fem år har udviklingen været ekstraordinær. Både i kraft af den hastighed, udviklingen er sket med, og den retning verden har forandret sig i. Med denne 2035-plan prioriterer regeringen danskernes sikkerhed.

Danmarks forsvar er på kort tid blevet styrket, ligesom der er givet markant hjælp til Ukraine. De danske forsvarsudgifter er øget fra 1,36 pct. af BNP i 2022 til forventet 3½ pct. af BNP i år. Heraf er der i alt afsat ca. 70 mia. kr. under Ukrainefondens militære ramme i 2023-2028. 

Regeringen ønsker at løfte de danske udgifter til forsvar og sikkerhed yderligere. Dermed bliver Danmark et af de første lande i NATO, der finder pengene til at leve op til 3,5-procent målsætningen. En målsætning Danmark med 2035-planen vil leve op til allerede i 2030. 

Regeringen har prioriteret velfærden, og det vil den fortsat gøre. Regeringen har udviklet velfærden lokalt i kommuner og regioner med historiske økonomiske løft. Og senest har regeringen indgået aftale om en fødevarecheck til de grupper, som i særlig grad er ramt af høje fødevarepriser. 

This is an extract. The publication continues at the source.

Read the original at the source: https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2026/regeringen-praesenterer-2035-plan-et-staerkt-danmark-i-en-usikker-verden/

Officially imported this from Government of Denmark (regeringen.dk)’s own source and shows an extract. If you work there, claiming the profile and verifying the domain lets you choose to show the full text here.

Provenance

Organization
Government of Denmark (regeringen.dk) — imported from official source
Official source
https://www.regeringen.dk/umbraco/api/DynamicRss/GetRss/?pageId=14895&moduleId=5e94f9ea-f2f4-400e-9b75-1ebe8660a6c2 RSS
Imported
October 03, 2026 20:37
Versions
1 recorded
Identity
https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2026/regeringen-praesenterer-2035-plan-et-staerkt...

Officially records where a publication came from, not whether it is true. Imported records are reproduced from an organization's own official source.