Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon

Imported from official source

Announcement

Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.

I en toårig periode indtil medio 2028 vil ambassaderne i de fire lande blandt andet gå i dialog med relevante myndigheder og opbygge et netværk i landene. Ambassaderne vil også kortlægge hvilke regler og forhold, der har betydning for den adopteredes muligheder for at finde oplysninger om egen baggrund og oprindelig slægt.

Hjælpen glæder socialminister Monika Rubin: 

Det er meget menneskeligt og ikke mindst forståeligt at have spørgsmål til, hvor man kommer fra, og til sin egen historie. For nogle adopterede fylder de spørgsmål meget, mens andre ikke har det samme behov. Begge dele skal der være plads til. Et ønske om at vide mere om sin egen historie står ikke i modsætning til at være glad for sin adoptivfamilie og sit liv i Danmark. Men for dem, der søger svar, skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe. Derfor styrker vi nu hjælpen til adopterede, der ønsker at finde oplysninger om deres historie og biologiske slægt. Det kan være en vanskelig proces på tværs af lande, myndigheder og forskellige regler, og her skal man ikke stå alene. Jeg er derfor glad for, at vi nu tager det her vigtige skridt.

Hjælpen på de fire ambassader er ét initiativ ud af flere, som skal sikre bedre hjælp til internationalt adopterede. Samtidig iværksættes et projekt med gratis og uvildig juridisk rådgivning, som varetages af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark. Derudover udvikler og forbedrer Ankestyrelsen løbende de eksisterende Post-Adoption Services i Danmark.

Initiativerne sker som led i aftalen om en samlet indsats på adoptionsområdet mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (læs mere her).

This is an extract. The publication continues at the source.

Source: Ministry of Social Affairs (Denmark).

Read the original at the source: https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2026/sep/danmark-tilbyder-hjaelp-til-adopterede-til-danmark-fra-sydkorea-indien-vietnam-og-libanon This address stopped responding when last checked on October 26, 2026. The record below is what Officially captured.

Officially imported this from Ministry of Social Affairs (Denmark)’s own source and shows an extract. If you work there, claiming the profile and verifying the domain lets you choose to show the full text here.

Provenance

Organization
Ministry of Social Affairs (Denmark) — imported from official source
Official source
https://www.sm.dk/handlers/DynamicRss.ashx?id=d66aadb0-8d96-4027-9a8f-7a3176ad49f9 RSS
Imported
October 24, 2026 02:31
Versions
1 recorded
Identity
https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2026/sep/danmark-tilbyder-hjaelp-til-adopterede-t...

Officially records where a publication came from, not whether it is true. Imported records are reproduced from an organization's own official source.