Nu kan man indstille specialer til prisen Socialviden 2026
Der er behov for mere forskning og ny viden inden for socialområdet. For at sætte fokus på socialområdet som forskningsfelt belønnes årets bedste universitetsspeciale om et socialfagligt emne med prisen Socialviden 2026 og en check på 25.000 kr.
Skal vi finde løsninger på de store udfordringer, velfærdsområderne står overfor, kræver det både solid forskning og vilje til at tænke i nye retninger. Det gælder i høj grad også på socialområdet.
For at skærpe interessen for socialforskning inviteres landets nyuddannede universitetskandidater for fjerde gang til at konkurrere om prisen for det bedste speciale, der bidrager til ny viden og innovative løsninger på aktuelle socialpolitiske udfordringer.
Vinderen af prisen Socialviden 2026 modtager 25.000 kr. Desuden uddeles en 2. og en 3. præmie på hhv. 10.000 kr. og 5.000 kr.
Der er ansøgningsfrist 30. september 2026. Du kan indsende dit speciale via Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her.
Socialforskning er et bredt felt, men defineres her som forskning, der relaterer sig til børn, unge og voksne, der er socialt udsatte, har psykiske vanskeligheder eller har et handicap.
Et speciale inden for socialområdet kan eksempelvis handle om resultaterne af sociale indsatser, anvendelse af servicelovens paragraffer, offentlig forvaltning og økonomi inden for socialområdet, frivilligt socialt arbejde eller viden om sociale udsatte menneskers liv. Specialet må gerne – men behøver ikke – have snitflader til tilstødende velfærdsområder som sundheds-, beskæftigelses- eller uddannelsesområdet.
Det vil blive vægtet positivt, hvis specialet beskæftiger sig med socialt udsatte børn og unge.
Specialerne bedømmes af et udvalg af forskere inden for socialområdet.
Prisoverrækkelsen vil foregå ved en ceremoni ultimo 2026.
This is an extract. The publication continues at the source.
Source: Ministry of Social Affairs (Denmark).
Read the original at the source: https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2026/aug/nu-kan-man-indstille-specialer-til-prisen-socialviden-2026 This address stopped responding when last checked on October 26, 2026. The record below is what Officially captured.
Officially imported this from Ministry of Social Affairs (Denmark)’s own source and shows an extract. If you work there, claiming the profile and verifying the domain lets you choose to show the full text here.
Provenance
- Organization
- Ministry of Social Affairs (Denmark) — imported from official source
- Official source
- https://www.sm.dk/handlers/DynamicRss.ashx?id=d66aadb0-8d96-4027-9a8f-7a3176ad49f9 RSS
- Imported
- October 24, 2026 02:31
- Versions
- 1 recorded
- Identity
-
https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2026/aug/nu-kan-man-indstille-specialer-til-prise...